
Ny uddannelse - den første af sin art i Danmark!
Den allerførste spæde start på livet har særlig betydning for en god begyndelse på tilværelsen. Henrik Dybvad og team har her skabt en særlig uddannelse, som ikke har sin lige i Danmark. Dette forløb er noget helt særligt.
"Jeg, Karsten Munk, har selv deltaget i første modul. Jeg blev så inspireret af indholdet og den måde det påvirkede mig på, at jeg ønsker at fortsætte på hele forløbet. Jeg har fået en dybere indsigt i mit liv og for livet."

Indhold
Prænatal tilknytningsterapi er en evidensbaseret metode, der styrker båndet og kommunikationen mellem mor og det ufødte barn – med dokumenteret effekt på både graviditet, fødsel og tilknytning efter fødslen. Metoden anvendes forebyggende og har vist markant lavere forekomst af komplikationer, kejsersnit, kolik og fødselsdepression.
Uddannelsen giver et solidt teoretisk og erfaringsbaseret fundament til at arbejde med den prænatale relation. Du får indsigt i fostrets og fødslens psykologi og fysiologi, tilknytningsteori samt den terapeutiske metode bag prænatal tilknytningsterapi. Undervisningen veksler mellem oplæg, kropslige øvelser, refleksion og træning i mindre grupper – og rummer både faglig fordybelse og personligt udviklingsarbejde.
_edited.jpg)
Forløbet består af tre moduler af tre dages varighed (torsdag til søndag) over ni måneder. Mellem modulerne indgår litteraturstudier, supervision og praktisk arbejde med en gravid kvinde, hvor du anvender metoden i praksis.
På sidste modul præsenteres dit caseforløb, og du modtager diplom som prænatal tilknytningsterapeut.
Uddannelsen er udviklet af Henrik Dybvad Larsen, psykolog med speciale i prænatal og perinatal psykologi, i samarbejde med Karsten Munk Akademiet. Undervisningsteamet består desuden af Maria Rose Dybvad (psykomotorisk terapeut og meditationslærer) og Jeanette Blond Dybvad (jordemoder og sonograf).
Praktisk information
Uddannelsen tilbydes på Djursland.
Rødegaard på Mols
Karlshøjvej 5
8420 Knebel
Datoer i 2026.
Modul 1: 19.–22. marts 2026
Modul 2: 18.–21. juni 2026
Modul 3: 12.–15. november 2026
Tilmelding
Maks. 21 deltagere. Tilmelding efter først-til-mølle.
Tilmelding gøres via mail til Iben Munk på Rødegaard: kontakt@roedegaard-mols.dk.
Bemærk: Kursustilmelding er bindende og din plads er først sikret, når vi har modtaget din betaling. Du betaler i forbindelse med din tilmelding.
Undervisere: Henrik Dybvad Larsen, Maria Rose Dybvad, og Jeanette Blond Dybvad.
Pris
19.800 kr. inkl. ophold og forplejning på Rødegaard Mols (enkeltværelse +3.000 kr.).
Se faciliteterne på www.rodegaard-mols.dk.
Der kan betales enten det fulde beløb ved tilmelding eller i to rater – halvdelen ved tilmelding og resten senest 5. januar 2026.
Kurset skal først betales, når du modtager en faktura og inden kursusstart.
Forplejning
Køkkenet på Rødegaard serverer økologisk, vegetarisk og lokalt dyrket mad, der nærer både din krop og din oplevelse på kurserne. Vores køkken er fyldt med friske råvarer fra lokale og bæredygtige producenter, tilberedt med omtanke for både smag og sundhed.
Michael Bentzon er manden bag vores unikke tilgang til "helende kost". Med mange års erfaring indenfor grøn madlavning og en dyb forståelse for madens kraft, er hans vision enkel: at skabe retter, som sanseligt og smagsmæssigt forbinder os med naturen, og skabe madglæde, som forbinder os med hinanden. Michael bager selv surdejsbrød og glutenfrit brød, der altid vækker begejstring og efterspørgsel hos vores gæster.
Moduler på Uddannelsen i Prænatal Tilknytningsterapi
3x3 dage | 3 moduler | 9 måneder
Modul 1
Fødselsrejsen
Fokus på egen fødselshistorie og den personlige rejse fra undfangelse til fødsel.
Introduktion til fostrets og fødslens psykologi og fysiologi.
Kropslig og meditativ forankring af læringen.
Arbejde i faste 3-personers grupper.
Forberedelse via personligt refleksionsbrev inden modulet.
Mellem modul 1 og 2
Litteraturstudier, møder og drøftelser i studie- og supervisionsgrupper.
Modul II
Metoden prænatal tilknytningsterapi
Gennemgang og træning i selve metoden: styrkelse af kontakten mellem mor og ufødt barn.
Teori om prænatal, perinatal og postnatal tilknytning samt fostrets psykologi og fysiologi.
Praktisk øvelse i de terapeutiske faser – herunder “sjælens navlesnor”-guidning og dialog.
Indføring i, hvordan metoden tilpasses individuelt (mor-barn, partner, søskende).
Kropslig integration via bevægelse og meditation.
Mellem modul 2 og 3
Praktisk træning: Du gennemfører et forløb med en gravid kvinde fra uge 20 til fødslen (15–20 sessioner).
Supervision og kollegial sparring i studiegrupper.
Forberedelse af case-præsentation.
Online spørgetime med underviserne.
Modul III
Fordybelse og case-præsentation
Deltagerne fremlægger egne caseforløb og erfaringer fra arbejdet med metoden.
Fælles feedback og refleksion over praksis og terapeutrollen.
Samlet fordybelse gennem indsigt i mange forskellige forløb.
Uddannelsen afsluttes med diplomudstedelse.


